han for sin part ignorerer hende fuldkommen

Ikke mere tænke

og hvordan den relation bliver nødt til at være specifik

som både adskiller sig fra og har formet vores egen

Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber

Skriften som kniv han for sin part ignorererJeg tilfrer litteraturen noget hrdt, noget tyngende, noget voldeligt ligefrem, noget, der knytter sig til livsvilkrene og til sproget i den verden, der, indtil jeg fyldte atten, var den eneste verden, jeg kendte, en arbejder og landbrugsverden. Altid noget virkelighedsnrt. () Jeg fler, at skrivningen i mit tilflde, i min situation som social afhopper, er det, jeg bedst kan bidrage med, som en politisk handling og som en gave. Igennem et rs tid